Hybridventilation kombinerer naturlig og mekanisk ventilation og udnytter begge dele efter behov. Dvs. at der veksles mellem perioder med naturlig ventilation og perioder med mekanisk ventilation, eller at de to principper afbalanceres, så mekanikken tager over, når de ydre forhold kræver det. Resultatet er en effektiv og energibesparende ventilationsløsning, der samtidig opretholder behageligt indendørsklima og termisk komfort.
For at hybridventilation kan lade sig gøre, er det afgørende, at vilkårene for at anvende og udnytte naturlig ventilation er til stede.
Grundlæggende findes der tre former for hybridventilation:
- Naturlig ventilation + VAV/CAV-anlæg
- Naturlig ventilation + decentralt anlæg
- Naturlig ventilation + udsugning
Hvilken form for hybridventilation, der bør vælges, afhænger af projektets behov. Ved alle tre former er det muligt at lade NV Comfort™ eller NV Advance™ regulere såvel den naturlige ventilation som den mekaniske ventilation.
Bemærk, at uanset hvilken form for hybridventilation der vælges, så stilles der de samme krav til termisk komfort og luftkvalitet, som i bygninger, der anvender andre ventilationsløsninger.
Illustrationen her viser hvordan en ventilator kan anvendes til at øge luftgennemstrømningen. Her anvendes tværventilationsprincippet, så længe vindens hastighed er tilstrækkelig til at skabe luftstrømme inde i bygningen. Vinduet på bygningens vindside åbnes mindre end vinduet på læsiden.
Såfremt der ikke er tilstrækkelig luftgennemstrømning i bygningen, bidrager ventilatoren. Årsagen til utilstrækkelig luftstrømning kan være:
- at vindhastigheden er for lav, eller at den omgivende temperatur er højere end indetemperaturen.
- at bygningskonstruktionen ikke fremmer naturlig luftgennemstrømning.
Hybrid ventilation bygger ligesom alle andre løsninger med naturlig ventilation på princippet om sikring af et friskt og behageligt indeklima. Dette gennemføres såvel med et minimalt energiforbrug som med et lavt omkostningsniveau.